2.000 flere følgere på 2 måneder og dobbelt op i salg
Mias case viser, hvordan vækst på Instagram først får betydning, når de rigtige mennesker bliver tiltrukket. Ved at justere målgruppe, indhold og retning blev hendes profil vendt fra høj aktivitet uden effekt til et reelt salgsredskab. Resultatet var ikke bare flere følgere, men en tydelig sammenhæng mellem synlighed, kunder og omsætning – i en niche, hvor relevans er vigtigere end volumen.

Mia kom til mig, fordi hun ganske enkelt ikke forstod Instagram. Hun havde en profil og en del følgere (men ikke hendes målgruppe, hvilket gjorde det ekstra problematisk). Hun var på bar bund i forhold til, hvad hun skulle gøre, og hvordan hun brugte platformen.
Mia er i en nichebranche, hvor man støtter hinanden meget. Hendes engagement var derfor virkelig højt.
Jeg sporede dog relativt hurtigt ind på, at ingen af dem, der skrev og heppede på hende, nogensinde ville købe fra hende. Som de fleste andre selvstændige lever hun af at sælge produkter, så derfor skulle vi til at finde nye følgere og kunder. Det betød også, at vi skulle arbejde imod den retning, algoritmen havde lært, så den kunne lave en vending og finde nye mennesker.
Udgangspunktet
Mia havde allerede følgere, men målgruppen var forkert. Der var aktivitet på profilen, men ingen klar sammenhæng mellem indhold og salg. Indholdet talte bredt og uklart, og det gjorde det svært for potentielle kunder at spejle sig i det.
Forløbet
Vi arbejdede sammen i et forløb på to måneder, hvor jeg lærte hende alt fra bunden. Fokus var på:
– at definere og afgrænse hendes reelle målgruppe
– at tale direkte til dem, hun ønskede som kunder
– at bruge content som et aktivt værktøj i salget, uden at det blev tungt eller påtrængende
– at skabe sammenhæng mellem det, hun lagde op, og det, hun gerne ville sælge
Alt blev bygget op med udgangspunkt i hendes forretning – ikke i, hvad der “plejer” at virke på Instagram.

Resultatet
Efter to måneder havde Mia fået over 2.000 nye følgere, oplevet en markant stigning i sit salg og ændret sin profil fra synlighed til reel forretningsværdi.
Følgerne var ikke bare flere. De var mere relevante.
Målet
Mias mål var at fordoble sit salg og at kunne tage fri hele december måned uden at sætte sin forretning på pause. Derfor handlede arbejdet ikke kun om vækst, men om at skabe en struktur og en kommunikation, der kunne bære hendes forretning, også når hun ikke selv var konstant til stede.



